Athoris

Tantall
Civilisationen i Athoris havde sin vugge i Tantall, som er det største land i den verden. Det er også her, i Tantalls nordvestlige hjørne at Athoris' portal er placeret. I tiden efter Det Store Værk var Tantall et Kongerige, men på grund af landets umådelige størrelse herskede lovløsheden i stort set hele landet, og den egentlige Tantallske kultur trivedes kun omkring "Krystal Søen" som ligger i Tantalls midte. I landområderne rundt omkring herskede lokale krigsherre eller andre stærke ledere.

Tantall er et stort land med mange forskellige geografiske områder, fra udstrakte sletter med rig muld, solbeskinnde bjergskråninger med bugnende vinranker, et stort og dybt indhav og tætte skove i nord og syd med et væld af forskellige træsorter. Så da handlen med andre verdner voksede frem, blev Tantall hurtigt en stærk handelsnation. Men de fleste af indtægterne gik forbi kongen og direkte ned i lommerne på de bønder, krigsherre eller håndværkere der var kloge eller forudseende nok til at have gået i forbund med handelshusene. Et træk som Tantalls konge ikke selv havde gjort. Den konflikt kunne kun ende med en ting. Borgerkrig.

Et Emperie Bliver Skabt
Og krigen sluttede hurtigere end man måske kunne forvente. Kongen havde siddet for længe på sin trone og havde set for længe ud over Krystal Søens vande, i stedet for at have blikket rettet mod sit land. Han gik fra nederlag til bittert nederlag, og efter få år var han trængt op imod Den Hvide Ilds Bjerge i det østlige Tantall. Snart blev han tvunget til at krydse dem med de få tilhængere han havde tilbage.I Tantall gik krigsherrene sammen med lederene af de lokale handelshuse og oprettede en republik der består til dags dato.

Tantall nyder stadig godt af handel med stort set alle andre verdner, da det er et land der er i stand til at producerer så bred en vifte af varer og specialiteter og landet har aldrig siden oplevet en lignende konflikt. Det er med tiden blevet et af de mest fredelige lande i GateWorld, men fungerer utroligt langsomt politisk og er kendt for en neutralitet der grænser til dumhed. Under begge de Store Krige har Tantall støttet begge sider.I mellemtiden krydsede Tantalls tidligere konge Den Hvide Ilds Bjerge. Her gik han i forbund Dværgene som han byttede mange hemmeligheder med. Hans plan var at samle en hær i det smalle, vilde land mellem Den Hvide Ilds Bjerge og Istaril og vende tilbage til Tantall med en hær bevæbnet med DværgeVåben.

Men i stedet forelskede han sig i landet. Han så i det et land med et vildere, men lige så varieret et landskab som Tantall. Langt og smalt, lettere at regerer og med et hav det skrakte sig fra nord til syd, endda så langt mod syd at man kunne sejle til helt nye horisonter, helt nye lande. Og folket her var vilde og uciviliserede. De lå i evig strid med hinanden, men misundte stadig elverne i Erlandorillskoven mod syd for deres harmoniske og rige kultur. De tørstede efter en leder der kunne bringe dem fred og rigdom. Og allerede inden sin død så han sin søn bestige titlen som NordEmperiets Kejser. En kejser der var forudseende og diplomatisk nok til at slutte fred med Tantall.

Nord Emperiet
I NordEmperiet udvikledes en stærk, men streng kultur. Hvor Tantall byggede sin kultur og sin selvforståelse på handel, byggede NordEmperiet sin kultur på kundskaber og viden. Det var i NordEmperiet at de første skoler for magi blev bygget og at specialiserede krigerenheder blev trænet. NordEmperiets Fyrstedømmer var vilde og fulde af ubeboede områder hvor rigdomme og minder fra Den Svundne Alder lå gemt. Og en stærk tradition for såkaldte 'Eventyrer' opstod også i Emperiet.

Efterhånden som civilisationen bredte sig gennem de vilde lande og nye undere blev opdaget, voksede den selvforståelse frem blandt Emperiets befolkning, at dette var landet hvor De Gamle Guder havde levet, elsket og kæmpet. Dette var Athoris' hjerte. En selvforståelse som gjorde Emperiet stærkt, stolt og virksomt. Og mens Tantall stadig kæmpede med at finde sin identitet som republik, konsoliderede NordEmperiet sig som Athoris' stolteste, mest arbejdsomme og sammentømrede, men samtidig mest varierede samfund. En kultur der hurtigt fik stolte traditioner og lagde "Den Vilde Tid" bag sig. At Kejseren blodlinie oprindeligt kom fra Tantall blev hurtigt glemt. I landets selvforståelse var den født af landet selv. Vokset frem af selve mulden.

Storhedstiden
I modsætning til Tantall støttede Nord Emperiet Det Høje Hof mod Kraften Mordea under den første Store Krig , og emperiet kom styrket ud af krigen, så i genopbygningens tid flyttede Athoris' politiske og økonomiske magt til Nord Emperiet. Dette var Emperiets storhedstid. Det var i denne alder at Wolfram udvidede sig til at blive Athoris' største by, at mennesker og elvere fra Erlandoril udvekslede troskabsløfter og at de store havne blev bygget som sikrede Nord Emperiet en økonomi der ikke længere var afhængig af Tantall, da man nu kunne handle med de fremmede lande mod syd. Det var også i denne tid at Det Magiske Skoler blev opført med støtte fra Kejseren og den stærke magiske tradition, som for en tid var den anden mest indflydelsesrige efter Cirklen i Corsia, blev grundlagt.

Alle disse tiltag skulle dog blive vendt mod emperiet selv under Den Anden Store Krig, hvor Kejser Wayland og stort set hele hans hof og alle hans fyrster kæmpede under Mordea's banner. Det var fra de magiske skoler at mange af Mordea's HekseJægere blev klægget og fra Nord Emperiets krigertraditioner at mange af hans generaler blev hentet. Det var også i Nord Emperiet at Mordea gjorde sit første af flere forsøg på at bryde igennem til den fysiske verden og derved jævnede alle stammer i Erlandorilskoven med jorden og udslettede elvernes rige. Og ved Kejser Waylands død i slutningen af Den Anden Store Krig blev de Nordemperiske kejseres blodlinien definitivt brudt. En støtte af HøjDronning Silvera overtog tronen, men blev allerede efter 100 år væltet af Fyrst Ulwer, der i dag stadig sidder på tronen.

Et Rige i Forfald
Siden Den Anden Store Krig har Nord Emperiet kæmpet for at fastholde sin position som Athoris' vigtigste magt, men fakta er at det er et Rige i forfald. Den økonomiske og politiske magt er igen ved at flytte sig til Tantall. De store handelshuse har forladt fyrstedømmerne, Riget har lukket sig om sig selv. Der søsættes færre og færre ekspedition over havet til de eksotiske landet mod syd. Elvernes rige i Erlandoril er nu blevet en udstrakt støvslette der virker som en magnet på udøde væsener der konstant må holdes under kontrol. Selv dværgene har lukket deres porte på klem, mens de åbner flere og flere mod Tantall i vest.

Ulwer har indført et strengt autoritært system i et forsøg på at holde fyrster i både nord og Syd under hans kontrol og borgerkrigen truer. Flere og flere fyrstedømmer bliver mere og mere autonome.Ulwer har i et forsøg på at stå på god fod med Det Høje Hof indført AglarTroen som stats-religion, men Nord Emperiets befolkning lever stadig med erindringen om Nord Emperiets som De Gamle Guders fødested, og byder den nye tro til trods selv om åbenlys tilbedelse nu er under straf. Også her truer en åben konflikt. Især i Fyrstedømmerne Toll og ikke mindst Mitria, som selv under de gamle kejsere levede i høj selvstændighed og var de mest ivrige tilbedere af De Gamle Guder.

(....fortsættes...)