Højtider

Højtider:
Dette indlæg beskriver de højtider der dyrkes blandt den almindelige befolkning, især i Athoris, men også i dele af de andre verdner.

Høst-festligheder:
Høsten er forbundet med en lang række traditioner og ritualer, som ikke alene skal sikre kornets kvalitet, men også markernes forsatte frugtbarhed og afkast. Alt dette blandes med en sund omgang morskab, som giver bonden og hans folk mulighed for at fejre at et tungt stykke arbejde er forbi, inden det næste går i gang.
Traditionerne og ritualerne er selvfølgelig forskellige fra verden til verden, rige til rige og landsdel til landsdel, men flere fællestræk går igen stort set overalt.

Den Hvide Kongens Nat:
Denne fest fejres af karlene på den gård der først bliver klar til høsten.
Dagen inden høsten går i gang samles karlene efter arbejde, iklæder sig hvide klæder og går derefter på marken, hvor de udpeger den mest dristige og muntre karl til ”Den Hvide Konge”, som krones med en krans af kornet og et blad af at sløv le som sværd.
Herefter går de i samlet flok hjem til bonden og madmor på gården og begynder at synge højlydte og uartige viser på gårdspladsen. Det er en del af traditionen at bonden må holde sig inden døre og lytte til deres sange, mens han og madmor spiser deres aftensmåltid, og herefter må han gå ud til karlene og skænke dem en mønt og nogen flasker at drikke for at ”jage Den Hvide Konge og hans spektakel væk”. Herefter går turen for karlene, anført af ”Den Hvide Konge”, rundt til de andre gårde i nærheden. Alle steder brager de ind på gårdspladen og synger deres sjofle sange indtil bonden kommer ud med en mønt og nogen flasker at drikke.
Når der ikke er flere gårde at gå til, går karlene til marken der skal høstes og fester og danser til solen står op. Det er en del af traditionen at hverken bonden eller madmor må forhindre nogle ugifte piger i at snige sig ud til karlene denne nat, ligesom at det er tradition at madmor kommer ud på marken og vækker karlene med morgenmad og brændevin inden høsten går i gang.

Fest for Høstfatter og Høstmutter:
Denne fest fejres den aften de sidste neg hentes hjem fra marken.
Det sidste korn der bliver høstet bindes i 2 store, specielle neg, som iklædes mands- og kvindetøj. Disse kaldes for ”høstfatter” og ”høstmutter”, og køres hjem, siddende ved siden af kusken på det sidste læs. Rundt om vognen samles alle arbejdende folk og ledsager vognen i lystig sang.
Hjemme i laden bliver der dækket op til fest, og ”høstfatter” og ”høstmutter” bliver bænket ved ærespladserne for enden af bordet.
Derefter slippes festlighederne løs. Der spises og drikkes tæt og til sidst ryddes bordene af vejen og der danses. Festen slutter først når alle ugifte piger har danset med ”høstfatter” og alle ugifte karle med ”høstmutter”.
De 2 neg gemmes i specielle klæder og bliver ved første snefald hængt ud til fuglene på gårdspladen.

Generelle høsttraditioner:
-Det er under hele høsten forbundet med stor vigtighed at passe godt på sine redskaber. De må under ingen omstændigheder efterlades på marken natten over.
Og skulle en karl være så uheldig at en le eller et andet redskab går i stykker, må han også holde tand for tunge, og ikke sige et ord resten af dagen, før han er kommet sikkert hjem til gården med det igen.






Andre Højtider:

SædeNat:
Denne tradition finder sted på natten inden man sæder marken.
Efter aftensmåltidet samles pigerne og karlene på hver sin side af laden. Alle pigerne får et æble med, og en af pigerne tager en bid af sit. Herefter kaster alle pigerne deres æbler over taget på laden, om til den anden side hvor karlene står parate til at gribe dem. Den karl der griber det afbidte æble, og den pige der har kastet det sendes herefter til marken med rigeligt brændevin og varme tæpper. Her bruger de natten sammen, og har fri hele næste dag.

Den Lange Nat:
Denne tradition holdes i hævd på den første nat dyrene kommer hjem til stalden, efter en lang sommer i det fri.
Inden solen går ned samles alle redskaber af jern og hænges op i staldens bjælker, og dyrene fodres ekstra godt med det fineste foder bonden har råd til, og herefter går man selv til bords og spiser ”fattigkost” med rigelige mængder brændevin til.
Det siges at dyrene i denne nat står i stalden og taler sammen med mennesketunger, og det er strengt forbudt at gå ind i stalden i løbet af natten.
Det siges endog at skulle man være så uheldig at høre dyrenes stemmer, vil man lide en grusom død inden dyrene igen slippes fri året efter! Så alle der har blot en smule forstand holder sig langt væk fra stalden indtil solen igen står op.

Månekongens fest:
Denne fest fejres ved første fuldmåne efter at markerne er blevet sædet. Alle bønder, deres familie, karle og piger samles på en af de marker der ligger brak og skal sædes til næste år. Som regel på den mark der gav det dårligste afkast sidst den blev høstet.
Her skæres græstørv op til lange borde og stole, og alle gårde disker op med det bedste de nu har at byde på.
Et specielt højbord bliver reserveret til de åndssvage og tosserne der bor og arbejder på landsbyens gårde, og de bliver alle kronet med kranse af blomster og deres bord bliver fint udsmykket med friske bøgegrene og markblomster. Her hældes der rigeligt brændevin i deres glas, og karle og piger svinger dem rundt i voldsom dans.
Den tosse der holder sig på benene længst bliver udnævnt til ”månekonge”, eller ”månekone” og vil resten af året have forskellige opgaver at varetage. Blandt andet skal han ride en af køerne til marken, når de sættes fri. Og senere på året leder han eller hun et optog, der skal skræmme onde væsner fra Eola-planet væk fra markerne.

-flere højtider følger-