Sekter og Kulter

Fælles for disse at deres medlemmer som oftes er fanatiske fundamentalister, der helliger målet højere end midlet og at hele deres liv drejer sig om den sag de stå for, om den er religiøs eller verdslig. Gateworlds sekter og kulter bliver ofte hemmligholdt fra offenligheden og deres medlemmer er fåtalige

Dragens Børn:
Mystisk kult omkring ”Den Unævnlige” kultens medlemmer er få, og der går rygter om de kan skifte ham, til drage form, deres leder er tidliger højprins Erêl.

To-huderne:
Fælles betegnelse for ”ham skiftere” der har oprettede sekter omkring karismatiske personer eller fanatiske idéer. Her kan nævnet Berons Tempel i Tantall og Hvide Ulv i Mitria

De Højbårne:
En folk levende døde, ledet af Se-n-se, de lever det evige liv i døden og har stablet et samfund på benende af udøde med fri vilje, intakt hukommelse og personlige skærmysler, kultens fjende nummer et, er Telekar der er udsent af Talkas for at hente ”hans egendele hjem”

Vargûerne:
Sær bloddrikkende adellig kult fra fyrstedømmet Mitria.

Ulriks Sønner:
Lille kult i byen Kalos, kulten tilbeder et smykke helten Ulrik af Kalos engang under den anden store krig ”så lyset i” og derigennem fik overmenneskelig krafter. Kulten håb er at lyset igen vil skinne

Reikerne:
Sære ”livsformer” der bliver ”født” i en vært og derigennem via en symbiose transfomerer værten til hvad der er kendt som en Reik, hvad og hvem disse væsner er bliver stadig diskuteret og her på det sidste tyder det på de har en vis sammenhæng med Dragens Børn.
Reikerne menes at stamme fra Silea og have forbindelse til nedfaldet der også bragte "korallen" med sig.

HekseJægerne:
Elvere og Mennesker født med magiske egenskaber, der under Den Anden Store Krig blev udsat for en række magtfulde ritualer der radikalt forstærkede deres kræfter og ændrede dem til noget ganske andet. Deres sjæl blev rykket fri af deres legme og bundet til Mana-planet, således at de ikke længere var i stand til at se på virkeligheden, men kun mana'ens evindeligt foranderlige mønstre og energier. Og Manan'en brændte til stadighed på deres sjæle, så de levede i evig smerte. Jo højere mana-niveau, jo højere smerte. Denne egenskab brugte de til at finde andre Magere, og ved de særlige ritualer som havde skabt dem, overførte den en del af deres smerte til deres fanger og skabte på den måde flere af deres slags.